Design tænkning. Hvad er det?

Design Thinking er en metode, der fokuserer på at løse komplekse problemer ved hjælp af en designers værktøjer og tilgange. Denne metode fokuserer på personen, dennes behov og erfaringer og er designet til at stimulere innovative løsninger. Designtænkning stammer fra designområdet, men dens anvendelse er udvidet til mange områder, herunder erhvervsliv, uddannelse og offentlig politik.

Kerneprincipperne for designtænkning omfatter vægt på empati, indsamling af input og teamsamarbejde. Denne retning understreger vigtigheden af ​​at forstå brugernes behov og oplevelser og tilskynder til kreativ udforskning og eksperimentering.

Designtænkning er meget udbredt i produkt- og serviceindustrien og hjælper udviklere og forretningsanalytikere med at skabe mere menneskecentrerede og innovative løsninger.

Faser af designtænkning

Designtænkning omfatter flere faser, som hver er designet til at løse specifikke aspekter af et problem eller en opgave. Designtænkningsfaser er typisk organiseret i en sekventiel proces, der understøtter kreativ og systematisk problemløsning. Her er de vigtigste faser af designtænkning:

1. Empati:

   • På forståelsesstadiet lægges vægten på empati og fordybelse i brugernes verden. Hoved mål - virkelig forstå brugernes behov, problemer og erfaringer. I denne periode vil interviews, observation, spørgeskemaer og andre metoder til indsamle oplysninger.

2. Definere. Design tænkning

   • På dette trin analyseres de indsamlede data, og hovedproblemet eller udfordringen, som brugerne står over for, identificeres. Målet er klart og konkret at formulere den problemstilling, som arbejdet skal rettes mod.

3. Idealisering:

   • Idealiseringsstadiet er rettet mod at generere det maksimale antal ideer til at løse det identificerede problem. Den bruger brainstormteknikker, kreative teknikker og andre værktøjer til at stimulere kreativ tænkning.

4. Prototyping. Design tænkning

   • På prototypingstadiet skabes de første konceptuelle modeller eller prototyper af løsningen. Dette kan være noget fysisk eller digitalt, der gør, at ideer kan visualiseres og afprøves på en mere konkret måde.

5. Prøve:

   • Prototyper testes på målgruppe. Denne fase giver feedback fra brugerne, som giver dig mulighed for at evaluere effektiviteten af ​​ideen, identificere mangler og foretage justeringer.

6. Implementering. Design tænkning

   • Efter vellykket test er løsningen klar til implementering. Denne fase kan omfatte udviklingen af ​​det endelige produkt, service eller strategi samt en plan for dens implementering i den virkelige verden.

Det er vigtigt at bemærke, at designtænkningsprocessen ofte er en iterativ cyklus, hvor man efter test og implementering kan vende tilbage til tidligere faser for yderligere forbedringer eller modifikationer. Dette giver fleksibilitet og hjælper med at skabe de bedste løsninger.

 

Det, der er så specielt ved designtænkning, er, at designeres arbejdsgange kan hjælpe os med systematisk at udtrække, undervise, lære og anvende disse menneskecentrerede metoder til at løse problemer på kreative og innovative måder – i vores projekter, i vores virksomheder, i vores lande (og til sidst, hvis alt går vel, i vores liv. Men en stor kunstner som Auguste Rodin, der skabte denne berømte skulptur kaldet "Tænkeren" og oprindeligt "Le Penseur", ville højst sandsynligt have brugt den samme, de mest innovative metoder i deres fungerer.På samme måde har alle de store innovatører inden for litteratur, kunst, musik, videnskab, teknologi og erhvervsliv praktiseret dette og fortsætter med at praktisere dette.

Problemet med indgroede tankemønstre

Nogle gange er den nemmeste måde at forstå noget uhåndgribeligt, som designtænkning, ved at forstå, hvad det er nej er.

Mennesker udvikler naturligt tankemønstre baseret på gentagne handlinger og offentligt tilgængelig viden. De hjælper os med hurtigt at anvende de samme handlinger og viden til lignende eller velkendte situationer, men de kan også forhindre os i hurtigt og nemt at få adgang til eller udvikle nye måder at se, forstå og løse problemer på. Disse tankemønstre kaldes ofte ordninger., som er organiserede informationssæt og relationer mellem ting, handlinger og tanker, der stimuleres og igangsættes i det menneskelige sind, når vi møder bestemte miljøstimuli.

Et diagram kan indeholde en enorm mængde information. For eksempel har vi et diagram for hunde, der inkluderer fire ben, pels, skarpe tænder, en hale, poter og en række andre mærkbare egenskaber. Når miljøstimuli matcher dette mønster – selv når der er en svag forbindelse eller kun nogle af egenskaberne er til stede – overføres det samme tankemønster til sindet. Fordi disse skemaer automatisk stimuleres, kan det forhindre os i at danne os et mere passende billede af situationen eller forhindre os i at se problemet på en måde, der giver os mulighed for at bruge en ny problemløsningsstrategi.

Eksempel på problemløsning: The Encumbered Vs. Frisk Sind

At tænke ud af boksen kan give en innovativ løsning på et komplekst problem. Men at tænke ud af boksen kan være en reel udfordring, fordi vi naturligt udvikler tankemønstre, der modellerer de gentagne handlinger og almindeligt tilgængelige viden, som vi omgiver os med.

For flere år siden var der en hændelse, hvor en lastbilchauffør forsøgte at køre under en lav bro. Men han fejlede, og lastbilen sad solidt fast under broen.

Chaufføren var hverken i stand til at køre videre eller bakke.

Historien fortæller, at da lastbilen kørte fast, forårsagede det store trafikale problemer, hvilket fik beredskabspersonale, ingeniører, brandmænd og lastbilchauffører til at samles for at udvikle og diskutere forskellige løsninger til at skubbe det fastkørte køretøj ud.

Redningsfolk diskuterede, om de skulle skille dele af lastbilen ad eller brække dele af broen af. Hver person talte om en løsning, der passede til hans eller hendes vidensniveau.

En dreng, der gik forbi, var vidne til det ophedede skænderi, kiggede på lastbilen, på broen, så på vejen og sagde henkastet: "Hvorfor ikke bare lade luften ud af dækkene?" til den absolutte forbløffelse for alle de specialister og eksperter, der forsøger at løse problemet.

Da løsningen blev testet, var lastbilen i stand til at bevæge sig let og led kun skade forårsaget af dens første forsøg på at køre under broen. Historien er emblematisk for de kampe, vi står over for, hvor de mest åbenlyse løsninger ofte er de sværeste at finde på grund af de selvpålagte begrænsninger, vi arbejder inden for.

 

Vi mennesker har ofte svært ved at udfordre vores antagelser og hverdagsviden, fordi vi er afhængige af at bygge tankemønstre for at undgå at lære alt fra bunden hver gang. Vi er afhængige af at udføre hverdagens processer mere eller mindre ubevidst – for eksempel når vi står op om morgenen, spiser, går og læser – men også når vi vurderer problemer på arbejdet og i vores privatliv. Især eksperter og specialister er afhængige af deres faste tankemønstre, og det kan være meget svært og svært for eksperter at begynde at sætte spørgsmålstegn ved deres viden.

Storytellingens magt

Storytellingens kraft i designtænkning kommer på flere vigtige måder for at forbedre brugeroplevelsen og engagementet. Sådan kan historier påvirke designtænkningsprocessen:

1. Empati og bekymring:

   • Storytelling giver designere mulighed for bedre at forstå brugernes behov og problemer. Ved at engagere sig i historien og opleve den gennem brugerens øjne, kan designere udvikle mere empatiske og menneskecentrerede løsninger.

2. Oprettelse af Use Cases. Design tænkning

   • Historier kan bruges til at skabe use cases, der hjælper med at forestille sig, hvordan brugere ville interagere med et produkt eller en tjeneste i det virkelige liv. Dette hjælper designere med bedre at forstå konteksten af ​​brug og brugerbehov.

3. Engagere og fastholde opmærksomhed:

   • Overbevisende historier fanger opmærksomhed, og designtænkning kan bruge dette element til at fange brugernes opmærksomhed. Brug af historier til at præsentere koncepter og ideer gør information mere mindeværdig og interessant.

4. At skabe en følelsesmæssig forbindelse. Design tænkning

   • Historier er med til at skabe en følelsesmæssig forbindelse mellem brugeren og produkt eller service. Følelsesmæssigt engagement kan øge brugertilfredsheden og skabe en positiv brandoplevelse.

5. Inspiration og kreativitet:

   • Ofte kommer de bedste designløsninger fra inspirerende historier. Storytelling kan stimulere kreativ tænkning og hjælpe designere med at finde unikke og innovative tilgange til at løse problemer.

6. Kollektiv forståelse. Design tænkning

   • Historier skaber et fælles sprog og forståelse blandt designteammedlemmer. At kommunikere gennem historier hjælper med at forene deltagerne omkring et fælles mål og dele en vision for produktudvikling.

Så at udnytte kraften i historiefortælling i designtænkning beriger ikke kun processen, men gør den også mere tilgængelig og inspirerende for alle involverede.

Designtænkning omtales ofte som at tænke ud af boksen. Dette barn viser os, hvorfor det er så vigtigt at udfordre vores antagelser og finde nye måder at løse vores problemer på.

Designtænkning eller out-of-the-box-tænkning

Designtænkning omtales ofte som "uden for boksen"-tænkning, fordi designere forsøger at udvikle nye måder at tænke på, som ikke er i overensstemmelse med dominerende eller mere almindelige måder at løse problemer på.

Kernen i designtænkning er intentionen om at forbedre produkter ved at analysere og forstå, hvordan brugere interagerer med produkter og studere de forhold, de opererer under. Kernen i designtænkning er også interessen og evnen til at stille vigtige spørgsmål og udfordrende antagelser. Et af elementerne i lateral tænkning er at udfordre tidligere antagelser, det vil sige at give mulighed for at bevise, om de er sande eller ej. Når vi stiller spørgsmålstegn ved og udforsker vilkårene for et problem, vil processen med at generere en løsning hjælpe os med at generere ideer, der afspejler de sande begrænsninger og aspekter af det pågældende problem. Designtænkning giver os mulighed for at grave lidt dybere;

Den store gamle mand af brugeroplevelse Don Norman, som også opfandt udtrykket "brugeroplevelse", forklarer, hvad designtænkning er, og hvad der er så specielt ved det:

"...Jo mere jeg tænkte over designs natur og reflekterede over mine nylige møder med ingeniører, forretningsmænd og andre, der blindt løste problemer, de troede, de stod over for uden at stille spørgsmålstegn ved eller yderligere undersøgelser, indså jeg, at disse mennesker kan drage fordel af en god dosis. af designtænkning. Designere har udviklet en række teknikker for at undgå en for overfladisk løsning. De tager det indledende problem som et forslag snarere end som et endeligt udsagn, og tænker derefter bredt over, hvad de reelle problemer, der ligger til grund for denne problemformulering, faktisk kan være (for eksempel ved at bruge Five Reasons-tilgangen til at finde ud af de grundlæggende årsager). Det vigtigste er, at processen er iterativ og omfattende. Designere modstår fristelsen til at springe direkte til at løse det aktuelle problem. I stedet bruger de først tid på at identificere det kerneproblem, der skal løses. De forsøger ikke at finde en løsning, før de identificerer det virkelige problem, og selv da, i stedet for at løse det problem, stopper de op for at overveje en bred vifte af potentielle løsninger. Først da bliver de endelig enige i deres forslag. Denne proces kaldes Design Thinking.

— Don Norman, Rethinking Design Thinking

Designtænkning er et vigtigt værktøj og en tredje vej

Designprocessen involverer ofte flere forskellige grupper af mennesker fra forskellige afdelinger; af denne grund kan det være svært at udvikle, kategorisere og organisere ideer og løsninger på problemer. En måde at vedligeholde et designprojekt og organisere nøgleideer på er at bruge en designtænkning.

Tim Brown, administrerende direktør for det anerkendte innovations- og designfirma IDEO, viser i sin succesfulde bog Change by Design, at designtænkning er solidt baseret på at skabe en holistisk og empatisk forståelse af de problemer, mennesker står over for, og at den omfatter tvetydige eller i det væsentlige subjektive begreber. såsom følelser, behov, motivationer og adfærdsdrivere. Dette står i kontrast til en rent videnskabelig tilgang, hvor der er større afstand i processen med at forstå og teste brugerens behov og følelser – for eksempel gennem kvantitativ forskning.Tim Brown opsummerer, at designtænkning er en tredje vej: designtænkning er , i det væsentlige en tilgang til problemløsning, krystalliseret inden for design, der kombinerer et holistisk brugercentreret perspektiv med rationel og analytisk forskning for at skabe innovative løsninger.

"Designtænkning udnytter evner, som vi alle har, men som er overset af mere traditionelle problemløsningsmetoder. Det er ikke kun menneskecentreret; han er selv dybt menneskelig. Designtænkning er baseret på vores evne til at være intuitive, til at genkende mønstre, til at designe ideer, der har følelsesmæssig betydning såvel som funktionalitet, til at udtrykke os gennem andre medier end ord eller symboler. Ingen ønsker at drive en virksomhed baseret på følelser, intuition og inspiration, men overdreven tillid til det rationelle og analytiske kan være lige så farligt. Den integrerede tilgang i hjertet af designprocessen tilbyder en "tredje vej". “

— Tim Brown, Change by Design, Introduktion

Videnskab og rationalitet i designtænkning

Nogle af de videnskabelige aktiviteter vil omfatte at analysere, hvordan brugere interagerer med produkter og studere de forhold, de opererer under: at undersøge brugerbehov, samle erfaringer fra tidligere projekter, overveje nuværende og fremtidige forhold, der er specifikke for produktet, teste problemparametre og teste praktiske applikationer alternative løsninger på problemer. I modsætning til den rent videnskabelige tilgang, som tester de fleste kendte kvaliteter, karakteristika osv. ved et problem for at nå frem til en løsning på problemet, inkorporerer designtænkningsforskning tvetydige elementer af problemet for at afsløre hidtil ukendte parametre og afdække alternative strategier.

Når en række mulige løsninger på et problem er nået, forstærkes udvælgelsesprocessen af ​​rationalitet. Designere opfordres til at analysere og forfalske disse løsninger på problemer, så de kan nå frem til den bedst tilgængelige løsning for hvert problem eller hver forhindring, der er identificeret på hvert trin af designprocessen.

Med dette in mente er det måske mere præcist at sige, at designtænkning ikke handler om at tænke ud af boksen, men om at tænke på dens kant, dens hjørne, dens flap og under stregkoden, som Clint Runge udtrykker det.

Clint Runge er grundlægger og administrerende direktør for Archrival, et fremtrædende ungdomsmarkedsføringsbureau, og en adjungeret professor ved University of Nebraska-Lincoln.

Generering af kreative ideer og løsninger baseret på en holistisk forståelse af mennesker

Med et stærkt fundament i videnskab og rationalitet søger designtænkning at skabe en holistisk og empatisk forståelse af de problemer, mennesker står over for. Designtænkning forsøger at føle empati med mennesker. Det involverer tvetydige eller iboende subjektive begreber såsom følelser, behov, motivationer og adfærdsdrivere. Karakteren af ​​at generere ideer og løsninger i designtænkning betyder, at tilgangen typisk er mere følsom og interesseret i den kontekst, som brugerne arbejder i, og de problemer og forhindringer, de kan støde på, når de interagerer med et produkt. Det kreative element i designtænkning ligger i de metoder, der bruges til at udvikle løsninger på problemer og forstå virkelige brugeres praksis, handlinger og tanker.

Designtænkning er en iterativ og ikke-lineær proces

 

Designtænkning er en iterativ og ikke-lineær proces. Det betyder simpelthen, at udviklingsteamet konstant bruger sine resultater til at analysere, teste og forbedre sine oprindelige antagelser, forståelse og resultater. Resultaterne af den sidste fase af den indledende arbejdsgang informerer vores forståelse af problemet, hjælper os med at definere parametrene for problemet, giver os mulighed for at omdefinere problemet, og måske vigtigst af alt, giver os nye ideer, så vi kan se ethvert alternativ . løsninger, som måske ikke har været mulige med vores tidligere forståelsesniveau.

Design Thinking for alle

Tim Brown understreger også, at designtænkningsmetoder og designstrategier er anvendelige på alle niveauer af virksomheden. Design Thinking er ikke kun for designere, men også for kreative medarbejdere, freelancere og ledere, der søger at implementere designtænkning på alle niveauer af en organisation, et produkt eller en service for at stimulere nye alternativer for erhvervslivet og samfundet.

"Designtænkning begynder med de færdigheder, som designere har tilegnet sig gennem mange årtier i deres søgen efter at imødekomme menneskelige behov med tilgængelige tekniske ressourcer inden for virksomhedens praktiske begrænsninger. Ved at kombinere, hvad der er menneskeligt ønskeligt med, hvad der er teknologisk gennemførligt og økonomisk levedygtigt, var designere i stand til at skabe de produkter, vi elsker i dag. Det næste trin er designtænkning: at lægge disse værktøjer i hænderne på folk, der måske aldrig har tænkt på sig selv som designere, og anvende dem til at løse en meget bredere vifte af problemer."

— Tim Brown, Changes by Design, Introduktion

Daniel Lobo, 

Designtænkning er i bund og grund en problemløsningstilgang inden for design, der kombinerer brugercentrerethed med rationel og analytisk undersøgelse for at skabe innovative løsninger.

Output

Designtænkning er i bund og grund en designspecifik tilgang til problemløsning, der involverer at vurdere kendte aspekter af et problem og identificere mere tvetydige eller mindre faktorer, der bidrager til problemets forhold. Dette står i kontrast til en mere videnskabelig tilgang, hvor specifikke og kendte aspekter testes for at nå frem til en løsning. Designtænkning er en iterativ proces, hvor viden konstant udfordres og erhverves for at hjælpe os med at redefinere problemet i et forsøg på at identificere alternative strategier og løsninger, som måske ikke umiddelbart er indlysende på vores indledende forståelsesniveau. Designtænkning omtales ofte som at tænke ud af boksen. som designere forsøger at udvikle nye måder at tænke på, der ikke stemmer overens med dominerende eller mere almindelige måder at løse problemer på – ligesom kunstnere gør. Kernen i designtænkning er intentionen om at forbedre produkter ved at analysere, hvordan brugerne interagerer med dem og studere de forhold, de opererer under. Designtænkning giver os mulighed for at grave lidt dybere for at afdække måder at forbedre brugeroplevelsen på.

“Design Thinking-mærket er ikke en myte. Det er en beskrivelse af anvendelsen af ​​en veletableret designproces på nye udfordringer og muligheder, brugt af mennesker fra både design- og ikke-designmæssige baggrunde. Jeg glæder mig over anerkendelsen af ​​dette udtryk og håber, at dets brug fortsætter med at udvide og blive mere forstået, så enhver leder i sidste ende ved, hvordan man bruger design og designtænkning til innovation og bedre resultater."

trykkeri АЗБУКА