En bogoversigt er en struktureret plan, som en forfatter udvikler, før han skriver en bog. Denne oversigt indeholder en beskrivelse af kapitlerne, plotlinjerne, karaktererne og de vigtigste begivenheder, der vil forekomme i bogen. En disposition hjælper forfatteren med at organisere sine tanker, udvikle et plot og sikre, at historien udvikler sig logisk og sammenhængende.

Hvorfor skal jeg oprette en bogoversigt?

Uanset hvilken type bogoversigt du vælger, har planlægning før skrivning mange fordele. At lave en plan hjælper dig med at definere dine mål, holde fokus og færdiggøre dit manuskript hurtigere. Du behøver ikke bruge en enorm mængde tid på at skitsere, men nogle (for det meste smertefrie!) forberedelser før skrivning vil være givet godt ud, da du ikke vil snurre hjulene, mens du stirrer på en blank skærm af død.

Når du starter med en disposition, skaber du ubevidst forbindelser og tænker på dit udkast, selv når du ikke aktivt skriver. Mental skrivning i brusebadet er en af ​​fordelene ved at skitsere, fordi det tvinger dine tanker ind i dit sind. Sørg for at holde papir og kuglepenne spredt ud, så du kan fange dine geniale ideer, når de dukker op, i stedet for at lade alle disse ideer forsvinde.

Hvis du har en skriveplan bøger generelt set vil du bedre kunne sætte disse tanker på papir og sammensætte kapitler, når du sætter dig ned for at skrive. Det betyder, at din færdige bog vil være klar på kortere tid!

 

5 måder at skitsere en faglitterær bog

mest faglitterære forfattere finder diagrammer nyttige på grund af deres bøgers art. Typisk kræver det at skrive faglitteratur forskning og citering af kilder (selvom mange romaner kræver deres egen forskning!)

En oversigt hjælper dig med at organisere din forskning, så den ikke bliver overvældende, og den vil også hjælpe dig med at skabe den bedste struktur for din færdige bog.

1. Mindmap + bogoversigt

Mindmapping-metoden kræver, at du opretter et hjernedump baseret på emnet for din bog. Skriv dit emne i midten af ​​et stykke papir, og brug derefter streger og ord til at tegne så mange forbindelser som muligt. Det behøver ikke at give mening fra starten – målet er at tænke frit for at få alle dine ideer ud af hovedet og ind på siden.

Du vil begynde at bemærke sammenhænge mellem forskellige kategorier af information. Dette gør det nemmere at opdage relevante "bogværdige" ideer. Du kan derefter udtrække disse ideer fra dit mindmap og kombinere dem til en sammenhængende bogoversigt. Vi anbefaler også at oprette et mindmap for hvert kapitel, du vælger fra kildekortet. Dette vil hjælpe dig med at organisere hele bogen i kapitler. Sjovt og så nemt - vi fortalte dig, at det ville være (for det meste) smertefrit!

2. Bogoversigt efter kapitler

En kapitelbogsoversigt er en avanceret version af en simpel bogoversigt. For at komme i gang skal du først oprette en komplet liste over kapitler. Fordi hvert kapitel er angivet som en titel, kan du senere tilføje materiale eller flytte kapitler rundt, efterhånden som dit udkast skrider frem.

Opret en arbejdstitel for hvert kapitel og angiv dem i logisk rækkefølge. Du vil derefter færdiggøre hovedpunkterne i hvert kapitel. Til sidst vil du linke dine ressourcer, som de vises i hvert kapitel, inklusive bøger, interviews og weblinks.

3. Tegn omridset af din bog

Måske er ideen om en skriftlig plan begrænsende. Det er okay – der er en anden mulighed, der kan appellere til din kreative side.

For at skabe en bogkontur som denne skal du tegne bogkonceptet i hånden i en sekventiel rækkefølge. Det kan være så enkelt eller så komplekst, som du ønsker. Brug gerne en pen og spiralnotesblok, eller tag det til næste niveau med farvede medier på papirstørrelse med lærred Andre finder tilfredsstillelse i at skitsere ideer med tør visketusser på en hvid tavle eller gammeldags kridt-tegning på en tavle.

4. Bogstruktur ved hjælp af Scrivener

Hvis du kan lide at være super organiseret, så er Scrivener skrivesoftware måske noget for dig. Deres program til oprettelse af bogstruktur giver dig mulighed for at uploade din forskning, organisere den ved at flytte den og organisere den i mapper.

Programmet kræver en ganske stejl indlæringskurve, hvilket kan være en stor ulempe, især hvis du har tendens til at udsætte og virkelig ønsker at få din bog udgivet hurtigt. Nogle forfattere siger dog, at det har revolutioneret deres organisatoriske proces for længere stykker.

5. Væg af klistermærker

Væg af klistermærker

Dette er til kreativ tænkning og en anden metode, vi underviser på Self Publishing School. Alt du behøver er en tom væg og en kasse med klæbe sedler. Uanset hvor du går, så tag det med dig notesblok med klistermærker og tegn din bog i farten. Skriv dine ideer og inspiration ned på sedler, hver gang stemningen rammer dig.

Sæt derefter klistermærker med ord, fragmenter, billeder og sætninger på væggen. Efter en uge med denne øvelse, organiser disse ord i en bogoversigt. Voila - enkelt, effektivt, kreativt!

Sådan ser omridset af bogen ud:

1. Indledning eller prolog

Indledningen eller prologen i en bog er den indledende del, der er designet til at introducere læseren til historien og skabe interesse for værket. Her er nogle nøgleaspekter af en introduktion eller prolog:

  • Bogplan - Målsætning.

Indledningen skal sætte tonen og atmosfæren i bogen. Det kan være mystisk, følelsesladet, actionfyldt eller på anden måde engagerende.

  • At lære verden at kende.

Indledningen kan introducere læseren til den verden, hvor begivenhederne finder sted, samt de grundlæggende regler for den verden. Dette er især vigtigt i fantasy- eller science fiction-værker.

  • Bogoversigt - Introduktion til handlingen.

Ofte indeholder introduktionen en specifik hændelse eller begivenhed, der sætter plottet i gang. Det kan være en mystisk hændelse, hovedpersonens første møde eller noget andet.

  • Intrige.

Indledningen skal vække interesse og spørgsmål fra læseren. For at få ham til at læse videre, må han gerne vide, hvad der så sker.

  • Bogoversigt - Formidling af information.

En introduktion kan også bruges til at give nøgleoplysninger om verden, karakterer eller begivenheder, som vil være vigtige senere i plottet.

  • Attraktiv stil.

Det er vigtigt, at introduktionen er skrevet i en attraktiv stil, der vil passe bogen som helhed. Det kan være beskrivende, samtalende, lyrisk og så videre, afhængigt af værkets genre og stemning.

  • Forberedelse til hoveddelen.

Indledningen skal i sidste ende forberede læseren på det vigtigste dele af bogen, og advarer ham om, hvad han kan forvente.

En prolog kan tjene lignende funktioner, men den bruges ofte til at introducere et nøgleøjeblik eller et stykke historie, der fandt sted før de vigtigste begivenheder i værket. Det er vigtigt, at introduktionen eller prologen er attraktiv og bestemt vil interessere læseren.

2. Kapitler eller afsnit.

Kapitler eller sektioner er sektioner, hvor tekst er opdelt i en bog eller et andet dokument. De tjener til at organisere og strukturere materialet, hvilket gør det mere tilgængeligt og bekvemt for læseren. Her er nogle nøgleaspekter af kapitlerne eller afsnittene:

  • Struktur. Kapitler eller sektioner repræsenterer de vigtigste strukturelle elementer i en bog. De kan kaldes numre (kapitel 1, kapitel 2 og så videre). Overskrifter (Introduktion, Afsnit 1, Konklusion), karakternavne eller andre nøgleord, der afspejler indholdet af hvert afsnit.
  • Fungere.  Kapitler eller sektioner giver forfatteren mulighed for at organisere information og begivenheder. Hvert kapitel eller afsnit kan have sit eget formål, mål og emne.
  • Overgange. Kapitler eller afsnit giver også overgange mellem forskellige dele af bogen. De kan tjene som overgange mellem historiebuer, tidsperioder eller synspunkter tegn.
  • Navigation.  Kapitler eller afsnit gør navigationen nemmere for læseren. De giver læseren mulighed for nemt at finde specifikke punkter i bogen.

Bogoversigt

  • Accenter. Hvert kapitel eller afsnit kan fremhæve bestemte punkter, begivenheder eller ideer, hvilket gør dem mere mærkbare for læseren.
  • Stil og humør.  Kapitler eller sektioner kan bruges til at skabe forskellige stilarter og stemninger i en bog. Et kapitel kan for eksempel være skrevet i en tempofyldt og dramatisk stil, mens et andet er mere roligt og meditativt.
  • Fartkontrol.  Ved at ændre længden og strukturen af ​​kapitler eller afsnit kan forfatteren styre tempoet i historien og skabe plottoppe og pauser.
  • Underoverskrifter. Kapitler eller afsnit kan indeholde underoverskrifter, som yderligere deler materialet op i mindre dele, hvilket gør det lettere at forstå.

Kapitler eller afsnit er et vigtigt element i litterær struktur, der hjælper læseren med at navigere i teksten og gøre læseoplevelsen mere tilfredsstillende og interessant.

3. tegn

Karakterer i litteratur og fiktion er fiktive eller rigtige mennesker, dyr eller væsner, der bringes til live af forfatterens ord for at skabe og udvikle et plot. De er vigtige elementer i historien og kan have forskellige karakteristika, personlighedstræk og roller i historien. Her er nogle nøgleaspekter relateret til karaktererne:

  • Fysiske træk. Dette er en beskrivelse af karakterens udseende. Herunder udseende, alder, køn, højde, hår- og øjenfarve og andre fysiske træk.
  • Psykologiske træk. Disse aspekter beskriver karakteren, karakteristika, karaktermotivation og interne konflikter. De bestemmer, hvordan en karakter opfatter verden omkring ham, og hvilke handlinger og beslutninger han træffer.
  • Rolle i plottet. Hver karakter har en unik rolle i plottet. Dette kan være en hovedperson, en antagonist, en bifigur, en ven, en allieret osv. En karakters rolle påvirker, hvordan de interagerer med andre, og hvordan plottet udvikler sig.
  • Dialog og bemærkninger.  Karakterer kommunikerer med hinanden og med læseren gennem dialoger og replikker. Det er en måde at formidle deres personlighed, holdninger, følelser og meninger på.

Bogoversigt -

  • Karakterudvikling. Ofte gennemgår karakterer forandring og udvikling i løbet af en historie. Dette kan være intern personlig udvikling, skiftende relationer eller tilegnelse af nye færdigheder.
  • Arketyper. Nogle karakterer kan repræsentere litterære arketyper, såsom frelserhelten, skurken, den kloge gamle mand og andre.
  • Symbolik. Karakterer kan symbolisere bestemte ideer, værdier eller billeder. De kan bruges til at formidle dybe betydninger og temaer.
  • Relationer mellem karakterer. Interaktionerne mellem karakterer spiller ofte en vigtig rolle i plottet. Relationer kan være venlige, romantiske, fjendtlige og så videre.
  • Navn og kaldenavn. En karakters navn kan have en vigtig betydning eller symbolisere noget. Et kaldenavn eller kaldenavn kan også karakterisere en karakter.

Karakterer er en vigtig del af litterære værker, fordi de giver liv til en historie og hjælper læserne med at føle empati og forstå begivenheder. Veludviklede karakterer gør skrivning mere engagerende og interessant.

4. Begivenheder. Bogoversigt

Begivenheder i litteratur og fiktion er nøgleøjeblikke, der opstår inden for et plot, der formidler handling, plotudvikling og interaktioner mellem karakterer. Begivenheder spiller en vigtig rolle i at skabe spænding, intriger og følelser hos læserne.

Her er nogle aspekter relateret til begivenhederne i litteraturen:

  • Eksterne begivenheder:

Det er begivenheder, der opstår eksternt i forhold til karaktererne, såsom naturkatastrofer, krige, rejser, kriminelle intriger osv. De kan tjene som baggrund for udviklingen af ​​plottet.

  • Book plan. Interne begivenheder:

Det er de begivenheder, der sker i karaktererne, såsom interne konflikter, tanker, beslutninger og følelsesmæssige oplevelser. Interne begivenheder er vigtige for at forstå karakterernes udvikling.

  • Climax begivenheder:

Disse begivenheder repræsenterer vendepunkter i plottet, der fører til løsningen af ​​konflikten. Klimatiske begivenheder skaber ofte et højdepunkt af spænding og drama.

  • Book plan. Flashbacks og montager:

Forfattere kan bruge genkaldte begivenheder og sceneændringer til at skabe kompleks fortællestruktur og afsløre information på det rigtige tidspunkt.

  • Tilfældige begivenheder:

Nogle gange kan tilfældige begivenheder introducere et uventet twist i plottet, som tilføjer uforudsigelighed og interesse til værket.

  • Book plan. Konflikter:

Begivenheder opstår ofte fra konflikter, hvad enten de er interne eller interpersonelle. Konflikter kan være store plotdrivere.

  • Symbolske begivenheder:

Nogle gange bruges begivenheder til symbolsk at repræsentere bestemte ideer eller temaer i en tekst.

  • Udvikling af plot:

Begivenhedsforløbet danner værkets plot. Forskellige begivenheder hænger sammen og fører til en logisk udvikling og opløsning af historien.

Begivenheder i litteraturen er med til at skabe en tempofyldt og spændende historie, der fanger læsernes opmærksomhed og fastholder deres interesse. De hjælper også med at udvikle karakterer, identificere temaer og ideer og formidle værkets følelser og atmosfære.

5. Klimaks

Klimakset (eller klimakset) er et nøglepunkt i et fiktionsværk, det højeste punkt for spænding og drama i plottet. Ved klimaks nås normalt konflikten, der udspringer af karakterernes handlinger og beslutninger, og løsningen af ​​plottet begynder.

Vigtige kendetegn ved klimaks:

  • Spænding. I dette øjeblik ophobes maksimal spænding, og læseren eller seeren er i en tilstand af spænding og angst. Den konflikt, der har udviklet sig gennem hele værket, når sit højdepunkt.
  • Beslutninger og handlinger. I dette øjeblik træffer karaktererne vigtige beslutninger og foretager handlinger, der bestemmer det videre forløb.
  • Plot twist. Klimakset kan bringe et uventet twist til plottet og ændre begivenhedernes gang.
  • Interne ændringer. Ofte på klimaks sker der interne ændringer i karaktererne. De kan træffe vigtige beslutninger, ændre deres tro eller genoverveje deres værdier.
  • Afslutning af konflikten. Som et resultat fører klimakset til løsningen af ​​værkets hovedkonflikt. Det kunne være sejr eller nederlag, omvendelse eller accept og så videre.
  • Følelsesmæssig påvirkning. Klimakset skaber ofte en stærk følelsesmæssig indvirkning på læseren eller seeren. Det kan forårsage blandede følelser af glæde, sorg, lettelse eller skuffelse.

Klimakset fungerer som et vigtigt punkt i plotstrukturen, hvilket gør plottet mere interessant og spændende. Det er det punkt, som hele historien bygger hen imod og ofte efterlader et varigt indtryk på publikum.

6. Udvikling og opløsning

Udvikling og opløsning er vigtige aspekter i plot og fortællestruktur i litteratur og film. De forholder sig til, hvordan plottet udvikler sig, og hvordan de vigtigste begivenheder og konflikter i værket løses.

  • Udvikling (narrativ introduktion): Udvikling i et plot inkluderer alle begivenheder, handlinger og ændringer, der sker efter historien begynder. Dette er stadiet, hvor læseren eller seeren lærer mere om karaktererne, komplikationerne og konflikterne. Udvikling kan omfatte introduktionen af ​​nye karakterer, plottwists, udvikling i forhold og temaer og endda interne ændringer i karakterer. Det bygger videre på indledningen og skaber spænding, interesse og intriger, der fastholder publikums opmærksomhed.
  • Opløsning (konklusion): Opløsning er konklusionen af ​​et plot og løsningen af ​​dets store konflikter og problemer. Dette er stadiet, hvor læseren eller seeren lærer, hvordan konflikter løses, hvad der sker med karaktererne efter alle begivenhederne, og hvordan deres historie ender. Løsningen kan være glad eller trist, og det afhænger af konfliktens karakter og hvilke beslutninger karaktererne tog.

Udvikling og opløsning er vigtige elementer i plot. De hjælper med at skabe en komplet og interessant historie. Veltilrettelagte udviklings- og opløsningsstadier giver læsere eller seere mulighed for at interagere med værket, opleve begivenheder med karaktererne og opnå tilfredshed med, hvordan historien ender.

7. Konklusion

Konklusion er den sidste del af teksten, hvor resultaterne opsummeres, konklusioner drages eller en sidste tanke udtrykkes. I forskellige sammenhænge og teksttyper kan en konklusion tjene forskellige funktioner.

I akademiske eller videnskabelige værker. Bogoversigt:

  • Konklusion opsummerer resultaterne af forskningen, opsummerer de opnåede resultater og konklusioner.
  • Her kan forfatteren bekræfte eller afkræfte hypotesen. Forklar vigtigheden af ​​din forskning og dens praktiske anvendelser.
  • Konklusionen giver også ofte anbefalinger til fremtidig forskning eller praktiske skridt.

Litterære eller kunstneriske tekster:

  • Konklusion lukker plottet og forløser spændinger ved at løse vigtige konflikter og problemer.
  • Dette er det øjeblik, hvor læseren modtager svar på spørgsmål og lærer, hvordan karakterernes skæbne ender.
  • Konklusionen kan være enten glad eller trist, afhængig af værkets genre og stemning.

I forretningsdokumenter eller officielle dokumenter. Bogoversigt:

  • Konklusion kan omfatte en opsummering af hovedpunkterne i den foregående tekst og tydeligt at udtrykke en beslutning eller anbefaling.
  • Konklusionen kan også indeholde en tak, kontaktoplysninger eller et forslag til næste skridt.

Konklusionen spiller en vigtig rolle for tekstens opbygning. Det hjælper læseren eller publikum med at forstå essensen og vigtigheden af ​​den information eller plot, der præsenteres.

 

Omridset af en bog kan være meget detaljeret eller løsere, afhængigt af forfatterens præferencer. Det hjælper med at bevare strukturen og integriteten i arbejdet og gør skriveprocessen lettere.

Rejseskribent

Karakter baggrund

Fiktiv karakter

At skrive skurke i en bog. Komplet guide

ABC