En afhandling er et forskningsarbejde udført af postgraduate studerende eller videnskabskandidater for at opnå en akademisk grad. Typisk er en afhandling en original undersøgelse, hvor forfatteren argumenterer for nye videnskabelige data, resultaterne af hans forskning, konklusioner og anbefalinger om det problem, der undersøges. Afhandlingens omfang og struktur kan variere afhængigt af nationale standarder og uddannelsesinstitutionernes krav. Afhandlingens emne kan være varieret lige fra natur- og eksaktvidenskab til humaniora og samfundsfag.

Hvis du nogensinde har haft en samtale med nogen på universitetet, eller måske i øjeblikket studerer på et, har du sikkert hørt en overvældet studerende sige: "Jeg prøver at skrive en afhandling."

Hvordan skriver man en afhandling?

Hvis du er en universitetsstuderende, planlægger at tilmelde dig eller spekulerer på, hvordan du skriver en afhandling, er dette indlæg for dig. 

Uanset hvor du arbejder på din afhandling, vil denne guide hjælpe dig med at udvikle en afhandling, der vil glæde og inspirere dine professorer. Så hvordan skriver man en afhandling, og hvordan overvinder man hindringer for at skrive den?

Hvad er et afhandlingseksempel?

Afhandlingseksemplet er et konkret en prøve af forskningsarbejde udført som en del af en ph.d.-skole eller en kandidats afhandling. Dette eksempel kan indeholde elementer som en introduktion, litteraturanmeldelse, problemformulering, forskningsmetodologi, beskrivelse af de opnåede resultater, deres analyse og fortolkning, konklusioner og anbefalinger.

Et afhandlingseksempel giver en grov skabelon for, hvordan du organiserer og strukturerer dit eget forskningsarbejde. Det her nyttigt værktøj for bachelor- og kandidatstuderende, der ønsker at forstå, hvordan en afhandling skal se ud, og hvilke afsnit og elementer der skal medtages.

Det er dog værd at huske på, at et afhandlingseksempel kun er et muligt design for et forskningspapir og bør bruges som en vejledning snarere end som en streng skabelon. Hver afhandling er unik og skal afspejle forskningens individuelle karakteristika og forfatterens tilgang.

Afhandling. Typer af abstrakter.

Hovedfaktoren ved at skrive en afhandling opstår, før du overhovedet sætter dig ned for at skrive den. Inden du skriver din afhandling, er det meget vigtigt at bestemme, hvilken type speciale du vil skrive. Ligesom der er typer af motiverende Bøger , er der forskellige typer af specialeudsagn.

Saglig afhandling.

Et faktuelt speciale er et udsagn eller udsagn, der er baseret på understøttede fakta eller observationer. Denne type afhandlingserklæring præsenterer specifikke data eller oplysninger, der kan verificeres og understøttes. Factual abstracts bruges til at præsentere de vigtigste fakta eller resultater af forskning, deres formål er at formidle til læseren information om et eller andet fænomen eller vidensfelt.

Eksempler på faktuelle teser:

  1. "Ifølge de seneste data var arbejdsløsheden i landet 5 %."
  2. "Videnskabelige undersøgelser har vist, at indtagelse af frugt og grøntsager er forbundet med en reduceret risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme."
  3. "I 2020 steg den samlede globale elproduktion med 3% sammenlignet med året før."

Faktuelle abstracts er vigtige komponenter i videnskabelig forskning, fordi de danner grundlag for yderligere analyser, fortolkning af data og formulering af konklusioner.

Afhandling. Teoretisk speciale.

Et teoretisk speciale er et udsagn eller en hypotese baseret på teoretiske antagelser, begreber eller modeller. Denne type afhandling bruges til at udtrykke teoretiske påstande eller antagelser, der kan bekræftes eller afkræftes gennem analyse af empiriske data eller eksperimenter.

Teoretiske afhandlinger spiller en vigtig rolle i videnskabelig forskning, fordi de hjælper med at formulere rammer og hypoteser, som derefter kan testes gennem empiriske analyser eller eksperimenter.

Eksempler på teoretiske afhandlinger:

  1. "Ifølge evolutionsteorien opstår mangfoldigheden af ​​arter gennem processerne med naturlig udvælgelse og mutation."
  2. "Einsteins relativitetsteori antyder, at tid og rum ikke er absolutte og kan ændre sig afhængigt af hastighed og tyngdekraft."
  3. "I spilteorien formuleret af John Nash søger hver spiller at maksimere sin egen fordel, hvilket kan føre til fremkomsten af ​​en Nash-ligevægt i en spilsituation."

Teoretiske teser tjener som regel som grundlag for formuleringen af ​​hypoteser eller antagelser, som derefter kan testes og bekræftes eller afkræftes i praksis af dataindsamling og analyse.

Empirisk afhandling.

En empirisk afhandling er et udsagn, der er baseret på observation, eksperimentelle data eller faktiske observationer i den virkelige verden. Denne type afhandling bruges til at præsentere resultaterne af specifikke undersøgelser eller observationer udført som en del af et specifikt forskningsprojekt.

Empiriske abstracts spiller en vigtig rolle i videnskabelig forskning, fordi de repræsenterer specifikke data eller fakta, der kan bekræftes eller afkræftes gennem yderligere analyse eller replikering af undersøgelsen.

Eksempler på empiriske teser:

  1. "Som et resultat af spørgeskemaundersøgelsen blev det afsløret, at 70 % af de adspurgte foretrækker at bruge deres fritid på gaden."
  2. "Eksperimentet viste, at brugen af ​​en ny behandlingsmetode fører til en reduktion af sygdommens varighed med 20 %."
  3. "Dataanalyse viste, at studiedeltagernes gennemsnitlige uddannelsesniveau korrelerede med deres indkomst med 10 %."

Empiriske afhandlinger er baseret på specifikke fakta eller data opnået fra forskning eller observation og spiller en vigtig rolle i dannelsen af ​​videnskabelige konklusioner og anbefalinger.

Afhandling. Årsag og virkning afhandling.

En årsag-virkning-afhandling udtrykker den formodede sammenhæng mellem årsag og virkning, idet den fastslår, at et fænomen (årsag) påvirker eller forårsager et andet (virkning). Denne type afhandling bruges til at forklare årsagssammenhænge mellem begivenheder eller fænomener baseret på observation, dataanalyse eller logisk inferens.

Eksempler på årsag-og-virkning teser:

  1. "Overdrevent indtagelse af fed mad forårsager forhøjet kolesteroltal i blodet."
  2. "Mangel på fysisk aktivitet hos børn fører til udvikling af fedme og dårligt generelt helbred."
  3. "Brugen af ​​pesticider i landbruget kan føre til jord- og vandforurening."

Årsag-og-virkning teorier hjælper os med at forstå, hvilke faktorer der kan påvirke udviklingen af ​​visse fænomener eller begivenheder, samt identificere potentielle måder at forhindre eller ledelse disse fænomener. De spiller en vigtig rolle i videnskabelig forskning, offentlig debat og beslutningstagning.

Komparativ afhandling.

Den sammenlignende afhandling foreslår matcher to eller flere objekter, fænomener, begreber eller andre elementer for at analysere deres ligheder og forskelle. Denne type afhandling bruges til at identificere analogier og kontraster mellem objekter og hjælper med at forstå, hvad deres ligheder og forskelle er.

Eksempler på sammenlignende afhandlinger:

  1. En sammenligning mellem kapitalisme og socialisme afslører de vigtigste forskelle i organisation økonomien og samfundet.
  2. "En sammenlignende analyse af effektiviteten af ​​to behandlingsmetoder viste, at metode A er mere effektiv end metode B."
  3. "En sammenligning af forskellige kulturelle traditioner giver os mulighed for at forstå deres indflydelse på dannelsen af ​​sociale værdier og adfærdsnormer."

Komparative afhandlinger hjælper med at uddybe forståelsen af ​​forskningsobjekter eller fænomener ved at identificere og analysere deres ligheder og forskelle. De kan bruges inden for forskellige vidensområder, herunder videnskabelig forskning, sociologi, økonomi, historie og mange andre.

Afhandling. Prædiktiv afhandling. 

En prædiktiv afhandling involverer at formulere en forudsigelse om hvad fremtidige begivenheder eller trends kan forekomme baseret på tilgængelige data, tendenser eller modeller. Denne type afhandling bruges til at forudse udviklingen af ​​begivenheder eller fænomener baseret på analyse af tidligere data, aktuelle tendenser eller teoretiske modeller.

Eksempler på prædiktive teser:

  1. "Klimaændringer forventes at øge hyppigheden og intensiteten af ​​naturkatastrofer i regionen."
  2. "Det alternative energimarked forventes at stige med 10% over de næste 30 år."
  3. "Med den økonomiske krise forventes arbejdsløsheden at stige med 2% i løbet af det næste år."

Prognosespecialer hjælper med at analysere de mulige konsekvenser af forskellige begivenheder eller beslutninger og træffe informerede beslutninger baseret på den forventede udvikling af begivenheder i fremtiden. De er meget udbredt inden for forskellige områder, herunder økonomi, økologi, sociologi, politik og mange andre.

Hvordan skal jeg skrive en specialeerklæring?

Sandsynligvis den bedste måde at lære, hvordan man skriver en afhandlingserklæring, der vil give genlyd hos dit publikum, er at bruge en masse tid på at udvikle forskellige versioner af dit udsagn.

Tilbage til eksemplet med elevatorpitch: forfattere rådgives skrive et oplæg før bogen. For de fleste forfattere kræver det mange forsøg at skabe en overbevisende præsentation, der fanger læsere. Ofte hjælper præsentationer forfattere med at undgå at skabe flade karakterer og kedelige plots.

Her er et par trin, der kan hjælpe dig med at formulere en afhandlingserklæring:

  1. Bestem formålet med arbejdet: Først og fremmest skal du bestemme formålet med dit arbejde. Hvad vil du bevise eller forklare med dit arbejde? Hvilket problem vil du udforske, eller hvilket aspekt vil du analysere?
  2. Gennemgå litteraturen: Gennemgå eksisterende forskning og litteratur om dit emne. Identificer hovedemnerne synspunkter og de mangler ved tidligere forskning, som du ønsker at adressere i dit arbejde.
  3. Formuler de vigtigste argumenter: Identificer de vigtigste argumenter eller konklusioner, du ønsker at præsentere i dit papir. Hvilke hovedideer vil du udvikle og understøtte med dine argumenter?
  4. Vælg specialetype: Ud fra dine mål og argumenter, vælg den specialetype, der passer bedst til dine behov. Kan du formulere en faktuel, teoretisk, empirisk, kausal, komparativ eller prædiktiv tese?
  5. Formuler et speciale: Skriv endelig dit speciale i en eller flere sætninger. Din afhandlingserklæring skal klart skitsere hovedideerne og argumenterne for dit arbejde og angive retningen for din forskning.

Husk at dit speciale skal være konkret, klart og informativt. Det skal repræsentere hovedideen i dit arbejde og give et udgangspunkt for yderligere analyse og diskussion.

Sådan skriver du en afhandling: Start i dag.

At lære at skrive en afhandling er dit første skridt fremad. Men i stedet for at stoppe med at lære at skrive en afhandling, er det tid til faktisk at skrive en!

For at give dig den bedst mulige chance for succes, inkluderer jeg en gratis ressource med over 300 stærke verber at vælge imellem. Når du skriver din specialeerklæring, skal du sørge for at bruge stærke navneord og verber og altid eliminere svage verber. Bedste ønsker!

Afhandling. FAQ.

  1. Bestem formålet med og emnet for afhandlingen: Før du begynder at skrive, skal du beslutte dig for formålet og emnet for din forskning. Du skal forstå, hvilket problem eller problem du forsøger at løse.
  2. Lav en liste over ofte stillede spørgsmål: Analyser din forskning og identificer spørgsmål, der ofte opstår i forbindelse med dit arbejde. Disse kan omfatte spørgsmål om metodologi, resultater, konklusioner og praktiske anbefalinger.
  3. Besvar spørgsmålene i FAQ-sektionen: Skriv svar på hvert spørgsmål på din liste, og giv klare, fuldstændige og kortfattede oplysninger. Svarene skal være logisk ordnet og afspejle de vigtigste aspekter af din forskning.
  4. Integrer ofte stillede spørgsmål i din afhandlingsstruktur: Placer et afsnit med ofte stillede spørgsmål (FAQ) i din afhandling, normalt efter værkets brødtekst, såsom konklusionen. Sørg for, at strukturen i din afhandling er logisk og konsistent.
  5. Rediger og kontroller: Efter at have skrevet FAQ-sektionen, rediger og kontroller teksten for fejl. Sørg for, at svarene på spørgsmålene er klare, forståelige og relevante for indholdet af dit arbejde.
  6. Kontakt din vejleder: Diskuter venligst FAQ-sektionen med din akademiske rådgiver, før du afslutter dit arbejde. Han kan foreslå yderligere spørgsmål eller ændringer, der vil hjælpe forbedre kvaliteten dit arbejde.

ABC