DAGMAR-modellen (Defining Advertising Goals for Measured Advertising Results) er en model udviklet af Russell Colley til at definere og måle resultaterne af reklamekampagner. Det blev introduceret i 1961 og har været meget brugt inden for marketing og reklame.

I stedet for at give en kompleks forklaring, vil jeg give en enkel. Russell Colley bemærkede, at selvom folk investerede i reklamer, skulle de investere meget tid i andre typer marketingaktiviteter for at få afkastet af annoncering. Dette skyldes, at ROI fra annoncering var ukendt.

Derfor foreslog Russell 2 hovedveje til at opnå maksimalt investeringsafkast kun gennem reklamer. Derfor kunne en virksomhed, der tænkte på 10 forskellige måder at markedsføre sine produkter på, tjekke investeringsafkast ind i reklamer, når hun skulle undersøge, hvor effektiv hendes annoncering var.

Model DAGMAR

De to hovedting, som DAGMAR-modellen stod på var

  1. Oprettelse af en kommunikationsopgave for at nå mål
  2. Definere formålet med kommunikationsopgaver, så resultater kan måles.

A) Kommunikationsudfordringer forbundet med DAGMAR-tilgangen.

En marketingopgave er en kombination af reklameaktiviteter, brandingaktiviteter og eventuelt kundeserviceaktiviteter. Marketings arbejde er holistisk og derfor skal det se på hele organisationen. Arbejdet med annoncering er mere individuelt, og derfor tages der ikke hensyn til organisationen.

At måle, at den opgave, der er tildelt reklame, efterfølgende kun måles med synspunkter annoncering udviklede Russell Colley kommunikationsopgaver. At skabe en kommunikationsopgave, der involverede kommunikation mellem virksomheden og forbrugeren, var udelukkende annonceafdelingens ansvar.

Formålet med kommunikationsopgaverne i DAGMAR var følgende.

  1. bevidsthed . Kommunikationsmålene er at gøre forbrugeren opmærksom på et brand eller et produkt.
  2. forståelse . Disse opgaver hjalp også forbrugeren med at forstå produktets egenskaber og funktioner, samt hvad produktet vil gøre for forbrugeren.
  3. Domfældelse - kommunikationsopgaven overbeviste kunden om, at dette produkt var beregnet til ham.
  4. effekt . I sidste ende, efter domfældelse, skulle klienten tilskyndes til at handle.

Du vil bemærke, at ACCA-modellen ovenfor ligner AIDAS-salgsmodellen. Dette skyldes, at AIDAS bruges til at måle effektiviteten af ​​salgsteknikker. Tilsvarende bruges ACCA-modellen til at forstå effektiviteten af ​​annoncering og den kommunikationsopgave, som reklamer udfører.

I DAGMAR-modellen er problemet dog ikke begrænset til blot at skabe en kommunikationsopgave. Fordi det er meget vanskeligt at skabe denne opgave, hvis annonceringsmålene ikke er kendte. Hvis du ikke ved, HVORFOR du kommunikerer med en klient, hvordan vil du så kommunikere? DAGMAR omfattede således også at definere kommunikationsmål.

B) At sætte mål. Model DAGMAR.

DAGMARs næstvigtigste opgave var at fastlægge de reklamemål eller kommunikationsmål, der skulle skabes. Når du har defineret dine mål, bliver det forholdsvis nemmere at måle dine annonceringsresultater.

Med dette træk gav Russell Colley også mere ansvar til reklameafdelingen. De var ikke kun ansvarlige for reklamerne, men også for, hvor godt de forstod formålet med reklamen, og hvordan de inkorporerede disse formål i deres kommunikationsmål.

I den moderne æra ved vi, at reklamer bruges til at introducere et produkt, skabe brand værdier, til salgsfremmende foranstaltninger eller til en simpel tilbagekaldelse af et gammelt mærke. Alt dette er dog i reklameøjemed og udgør 2. del af DAGMAR.

Målene for annoncering i DAGMAR er som følger:

  • Specifikke og målbare mål .

Mål bør være en præcis erklæring om, hvad annoncøren ønsker at opnå gennem kommunikationen. Ønsker han at styrke brandimaget, maksimere brand tilstedeværelse, ind på nye markeder eller øge det samlede salg?

  • Definer din målgruppe .

Før du begynder på en kommunikationsopgave, skal du være så præcis som muligt bestemme målgruppen. Henvender du dig til unge, voksne, seniorer? Enhver af de forskellige former for segmentering kan bruges til at definere målgruppen.

  • Graden af ​​ændring, der søges.

Hvilket niveau af kundeopfattelse, holdning eller bevidsthed ønsker du at ændre? Hvis en kunde kender til et produkt, vil du så have deres negative holdning til at ændre sig til en positiv? Eller, hvis markedet er helt uvidende, vil du gerne have, at hele markedet kender det, eller at kun målgruppen selv er delvist bevidst? Disse grader af forandring, som vil være målet for kommunikationsopgaven, skal fastlægges på forhånd.

  • Tidsrum .

For at nå målene for kommunikationsopgaver, hvor meget tid er du villig til at afsætte. Hvis du tror, ​​at et produkt på en måned kan skabe genkendelse gennem hele markedet, så tager du meget fejl. Dette er grunden til, at store annoncører forsøger at introducere et produkt inden for 3 måneder og derefter tale om dets funktioner og fordele i de næste 3 måneder for at øge brandbevidstheden og accepten. Et defineret tidsrum giver bedre målbarhed.

Så, som du kan se ovenfor, gik DAGMAR-modellen ud på at definere målet for en kommunikationsopgave og derefter skabe kommunikationsopgaver, der i sig selv var målbare.

DAGMAR-modellen bruges af mange annonceplanlæggere til at lave annonce- og marketingplaner. Denne tilgang bruges også til at indstille mål annoncering og måling af resultater i forhold til plan. Russell Coleys arbejde førte til en forbedring af reklameverdenen, fordi disse kommunikationsopgaver ikke kun var relateret til salg, de opnåede forskellige organisatoriske mål gennem annoncering alene.

Annoncehistorie: definition og fuldstændig kronologi

BCG matrix - modelanalyse, forklaring

Millennials i arbejdsstyrken: hvem er de, og hvordan tiltrækker man dem?

ABC

FAQ. Model DAGMAR.

  1. Hvad er DAGMAR-modellen?

    • DAGMAR-modellen er en struktureret tilgang til planlægning og måling af reklameeffektivitet. Hun foreslår fire stadier: Bevidsthed, Forståelse, Overbevisning og Handling.

  2. Hvad er hovedtrinene i DAGMAR-modellen?

    • DAGMAR stadier omfatter:
      • Opmærksomhed: Skabe eksistensbevidsthed hos forbrugere продукта eller mærke.
      • Forståelse: Formidling af information, så forbrugerne forstår, hvad produktet er, og hvilke fordele det giver.
      • Domfældelse: At danne en positiv mening om produktet og overbevise forbrugerne om dets værdi.
      • Handling: At opmuntre forbrugerne til at foretage specifikke handlinger, såsom at købe et produkt.

  3. Hvilke målinger bruges til at måle succes under DAGMAR-modellen?

    • Målinger kan omfatte niveauer af bevidsthed, forståelse, tro og handling, såvel som specifikke indikatorer såsom salgsvolumen og markedsandel.

  4. Hvordan vælger man mål for en annoncekampagne ved hjælp af DAGMAR-modellen?

    • Mål udvælges ud fra den ønskede effekt på hvert trin: øget bevidsthed, øget forståelse, øget overtalelse og stimulerende handling.

  5. Hvilke fordele giver DAGMAR-modellen?

    • DAGMAR-modellen giver en struktureret tilgang til udvikling af annoncekampagner og giver også klare kriterier for måling af effektivitet, hvilket gør det lettere at evaluere resultater.

  6. Hvad er begrænsningerne ved DAGMAR-modellen?

    • Nogle kritikere påpeger DAGMAR-modellens begrænsninger, såsom dens fokus på brands, dens vægt på kognitive aspekter og dens manglende hensyntagen til forbrugernes følelsesmæssige reaktioner.

DAGMAR-modellen er fortsat et vigtigt værktøj for marketingfolk og annoncører, der giver en struktureret og målbar tilgang til at nå og måle annonceringsmål.